Positiv psykologi og arbejdsglæde

Den positive psykologi adskiller sig fra mange selvhjælpsbøger og flere psykologiske metoder ved at være evidensbaseret. Positiv psykologi beskæftiger sig med, hvordan vi mennesker fungerer bedst og har især fokus på følgende 3 områder:

  • Betydningen af positive følelser 
  • Styrker og dyder 
  • Velfungerende fællesskaber 

På en temadag arbejder vi med, hvordan den positive psykologi med fokus på positive følelser og ved at afdække vores kernestyrker kan inspirere til øget trivsel – både hos os selv og i det daglige arbejdsfællesskab. Vi vil sammen kortlægge en arbejdsmodel til at øge arbejdsglæden udviklet fra positiv psykologi.

Målet er at alle går hjem med en større forståelse for betydningen af positiv psykologi samt værktøjer herfra, som kan benyttes i det daglige til at øge trivsel og selvindsigt.