Vandreretreat med fokus på DIG og DIN livskraft

Gennem to transformerende dage med vandringer i dejlig natur samt fokus på egne, interne processer får du ro, rum og værktøjer til at reflektere over dit nuværende ståsted og hvad dit hjerte kalder på..

Målgruppe:

Dette kursus er for dig som søger:

  • Timeout til refleksion og eftertænksomhed
  • Indsigt i naturens helbredende og stimulerende kraft
  • Fokus på intuition, NUET og hjerteenergi
  • Redskaber / værktøjer til det meningsfulde liv
  • Selvforkælelse og nydelse

Kursusindhold:

Vi skaber rammerne og giver dig inspiration og værktøjer til at fordybe dig i naturen og dine egne processer henimod mere ro, fokus og livskraft. Gennem faciliterede aktiviteter og vandring vil vi hjælpe dig med at finde DIT ståsted og gå/være med din hjerteenergi. Vi vandrer ca. to-tre timer hver dag inkl. pauser. Terrænet er let og vandringen foregår primært på små veje og stier. Vi vil sammen udforske naturen med walk-and-talks, stille vandringer og små kreative skriveprocesser.

Vi vil udover vandring dykke ned i følgende emner:

  • Dit trivsels- og livshjul samt dine værdier
  • Oplæg om glæden - og et forøget nærvær ved at vandre
  • herunder oplæg og refleksioner over vandring på Caminoen
  • Fra frygt til tillid – betydningen af din intuition (hjerteenergi))
  • Fælleskab, hygge og varme
  • Mindfulnessøvelser

Vi tror på, at livskraft kommer fra mange kilder, hvor naturens healende kraft har stor betydning for dig. Det er samtidigt vigtigt at være bevidst om DINE allervigtigste pejlemærker i livet og hvor du er forankret i dit liv her og nu, så du har mulighed for at ændre de livsområder du har indflydelse på (livshjul og værdier). Livskraft er også nydelse og selvforkælelse, så derfor vil vi have fokus på sund, nærende og livgivende mad. Efter middagen og egne refleksioner vil der være mulighed for et dampende varmt vildmarksbad. De morgenfriske kan ligeledes lade sig friste af et dyp i søen.

Kurset afholdes i skønne og hyggelige omgivelser på Kirkeskovgaard, (se video nederst) som ligger i hjertet af Sønderjylland. Du kommer til at opleve vandringer i skoven og over åbne marklandskaber, og du vil opleve stilhed og magiske stunder. Du vil have mulighed for at trække dig eller nyde samværet med ligesindede, alt efter dit flow, temperament og behov

Vi er en lille gruppe på max 10 deltagere.

Hvorfor vandre

Pilgrimme har gennem flere hundrede år brugt vandringen, som en mental renselsesproces og store tænkere som Kierkegaard, Kant og Nietzsche vandrede for at opnå inspiration og fordybelse.

Vi vandrer fordi samtalen bliver lettere og fordi forskningen viser, at vi tænker bedre og mere kreativt, når kroppen samtidig aktiveres. En undersøgelse fra Stanford University viser bl.a. at man tænker op til 60% flere kreative tanker når man går, frem for når man sidder stille.

Ophold i naturen er ligeledes kendt for at reducere stress og give fokus.

At gå giver ikke kun mentale, men også fysiske sundhedsfordele. Senest har professor Bente Klarlund belyst emnet i "Gå-bogen", hvor hun med udgangspunkt i den nyeste forskning påpeger hvordan gåture forebygger en række sygdomme og giver et større overskud i det daglige.

Praktiske oplysninger

Vi mødes på Kirkeskovgaard - indkvartering fra kl. 09.00 på førstedagen 


Prisen inkluderer:

  • Overnatning i enkeltværelse med bad
  • Fuld forplejning – enkelt, sund og nærende kost
  • Guidede vandreture
  • Undervisning og facilitering

pris inkl. moms: Kr. 3.450,-

Instruktører og coaches:

  • Coach Annette Mørk Thøisen
  • Coach Dorte Finderup Uldall

For tilmelding skriv en e-mail til dortecoach@me.com eller eller ring på + 45 51 41 92 83

Vi glæder os til at byde dig velkommen til nogle inspirerende og livgivende dage på Kirkeskovgaard.